Pimp dit strik med broderi og perler. Strikkeweekend i Melholt

Fra 495.00 kr.

Kom og vær med til en hyggelig og lærerig Strikkeweekend, hvor vi vil pimpe vores strik med broderi og perler.

Beskrivelse

Kom og vær med til en hyggelig og lærerig Strikkeweekend, hvor vi vil pimpe vores strik med broderi og perler.

Broderi og perler i strik er blevet super moderne.

Denne gang er det muligt at vælge den ene dag eller begge dage. Lørdag vil vi arbejde med broderi og søndag med perler. 1 dag 495 kr, begge dage 875 kr

Mette Albæk og Pia Jacobsen vil stå for undervisningen. Vi har desuden inviteret Annie Skadhauge til at vise os usynligt Stramaj.

Lørdag

Broderi giver et ekstra krydderi til en mønstret sweater eller kan være det bærende element i et design.

Broderi på strik kan også være en kreativ reparation på en slidt albue.

Med det nye usynlige stramaj kan man brodere korssting på sit strik lige så sirligt som et traditionelt korsstingsbroderi. Annie Skadhauge vil vise os hvordan.

Kun fantasien sætter grænser og fantasi har vi rigeligt af og deler gerne ud af den.

Inklusiv i kursusprisen lørdag er  kompendium hæfte, garn til broderi, broderinål, forplejning hele dagen.

Søndag

Perler kan implementeres i strik på mange måder med perlerne på garnet eller perlerne sættes på maskerne med en hæklenål.

Perler kan sættes ind i de forskellige strikketeknikker som vævestrik, fair isle, snoninger, smock m.m. og give det kant og personlighed.

Hvis du er med på begge dage kan dit broderiprojekt måske pimpes videre med perler, hvem ved hvad der sker.

Inklusiv i kursusprisen søndag er kompendium hæfte, perler, perlenål, forplejning hele dagen.

Ca 14 dage før arrangementet modtager du en mail med praktiske oplysninger til dagene.