Strik Wienerlæg og vandfald. Lav opskrift til nederdel/skørt efter dine mål. Elling

875.00 kr. inkl. moms

På dette strikkekursus lærer du at strikke et wienerlæg, som kan bruges i bluser, kjoler nederdele og meget andet.

Du lærer også at udregne din egen opskrift til nederdel eller skørt til strikket kjole efter dine egne mål, ved hjælp af enkel beregnings- og strikketeknik.

Beskrivelse

Strik Wienerlæg og vandfald. Lav opskrift til nederdel/skørt efter dine mål.

11. og 12. februar i Elling

Adresse Skolevangsvej 57, 9900 Frederikshavn

På dette strikkekursus lærer du at strikke et wienerlæg, som kan bruges i bluser, kjoler nederdele og meget andet. Wienerlægget er en dekorativ måde at skabe design og vidde i strikmodeller. Der bliver undervist i at bruge provincial cast on som opslagsmetode.

Du lærer også at udregne din egen opskrift til nederdel eller skørt til strikket kjole efter dine egne mål, ved hjælp af enkel beregnings- og strikketeknik.

Nederdelen/skørtet kan strikkes i forskellige garner og pindetykkelser. Pind 3 – 5mm giver det bedste resultat og skal det bruges til en GO M.A.D model er pind 4 at foretrække. Det er selvfølgelig altid mulighed for at eksperimentere.

Ved du allerede, hvilket garn du kunne tænke dig at strikke din nederdel i, er det en god ide at have strikket en prøve og vasket denne inden kurset starter.

De teknikker du lærer på dette kursus kan du også bruge til dine GO M.A.D modeller. Der bliver vist, hvordan wienerlæg kan indgå i forskellige modeller. Nye GO M.A.D strikkere kan bruge kurset til at lære at strikke grundmodellen og lære om dens muligheder.

Program

Lørdag

Kl. 9.30 Introduktion til dagen og strik af wienerlægsprøve. Evt. stikke lægget i forskellige materialer.

Kl. 12 Frokost

Kl. 13 -16 Beregning af personlig opskrift til nederdel. Ideer til afslutning på nederdelen. Begynde at strikke egen nederdel efter den personlige opskrift.

Strikke GO  M.A.D grundmodel, for de som er nye på GO M.A.D holdet, og har lyst til at lære konstruktionen.

Vi drikker eftermiddagskaffe, mens vi strikker, ingen tid at spilde.

Søndag

Kl. 9.30 Undervisning i at lave Vandfald i halsudskæringen i GO M.A.D grundmodellen.

Fortsætte med at strikke nederdel eller GO M.A.D grundmodel.

Kl. 12 Frokost

Kl. 13 Vi arbejder videre på vores projekter

Vi drikker eftermiddagskaffe, mens vi strikker, ingen tid at spilde.

Kl. 15.30 Inspirationsrunde. De der har lyst deler de tanker og erfaringer, de har gjort i weekendens løb

Kl. 16 Tak for denne gang.

 

Hvad skal du have med

  • Strikkepinde (tag bare hele arsenalet med, man ved jo aldrig hvad der sker 😊)
  • Garn der passer til pindetykkelsen (pind 4 – 5 mm)
  • Målebånd
  • Mobiltelefon (lommeregner)
  • Garn til prøvestrik.

 

Du kan købe materialer på kurset. Der er et godt udvalg af forskelligt garn, pinde og tilbehør. Der kan også bestilles materialer på webshoppen før kurset, som vi tager med ved kursusstart, skriv i kommentarfeltet Kursus Wienerlæg Elling og trykke på afhent.

 

Kursus pris 875 kr.

Indeholdt i kurset er:

  • Kompendium til nederdelen/skørtet, med beregningsskema
  • Frokost og eftermiddagskaffe

Det er muligt at overnatte på stedet Bestil på 22518459 eller booking.com – Elling bed and Breakfast.

Tilmelding via hjemmesiden

Din ordrekvittering er din billet