Beskrivelse
GO M.A.D Top med vandfald og wienerlæg
er en skøn luftig sommertop i top-down teknik.
Strikket i Gossypium tweed.
Kølig på de varme sommerdage og hele året til hotte kvinder.
Toppen kan også bruges over en skjorte eller langærmet T-shirt.
Toppen har ekstra rørlig vidde fra wienerlægget, som sidder midt på ryggen mellem skulderbladene.
Der benyttes strikkeopslag, da Toppen har rå kanter.
Konstruktion
Først strikkes bagstykket ned til under ærmegabet, herefter samles masker op til forstykke i skuldre og slås masker op til vandfald. Forstykket strikkes herefter frem og tilbage til under ærmegabet. For- og bagstykke samles og strikkes rundt indtil færdig længde. Wienerlægget laves færdig til sidst.
Størrelser: S/M (M/L) XL /XXL
Overvidde over brystet: 91 (98) 111
Vidde fra brystet efter Wienerlæg: 106 (116) 131 cm.
Hel længde bag: 55 (55) 58 cm
Materialer:
Gossypium Tweed fra Erica Knight 7 (8) 9
Strikkepinde: Rundpind 4,0 mm og 4 strømpepinde str. 4,0 mm.
Pind 3,5 mm til i-cord kanter.