Knit Lab hos Mette Albæk Design (World wide knit in public day) 8.6.2024

200.00 kr. inkl. moms

Beskrivelse

Knit Lab lørdag d. 8. juni 2024 hos Mette Albæk Design, Tårsvej 40, Lendum, 9870 Sindal.

Igen i år markerer vi World Wide knit in public Day med et Knit lab. Vi sætter teltet op i gårdhaven.

Tag strikketøjet med. Man må også gerne tørstrikke og drikke kaffe 😉

Vi håber det bliver en dag, hvor vi deler noget af al den strikkeviden vi hver især har, med hinanden.

Har du et strikkeprojekt, som du kunne have lyst til fortælle vi andre om så tag det endelig med.

Det er altid spændende at blive inspireret. Har du strikket GO M.A.D Modeller så tag endelig dem med også.

Dagens program

Kl. 10 Introduktion til dagen og lidt opvarmning af stemmen.

Herefter vil vi fluks gå i gang med at strikke.

Er du strikker på GO M.A.D er der mulighed for starthjælp eller sparring på dine ideer til design.

Vi laver løbende bring and brag (blærerunde) med de ting der er på pindene rundt omkring i teltet.

Der er sidst på formiddagen en hemmelig event.

Kl. 12 spiser vi vores medbragte frokost. Preben beværter med øl, sodavand, kaffe, the og postevand.

Kl. 13.30 Holder jeg foredraget ”10 gode grunde (mindst) til at lave håndarbejde”

Kl. 14.30 er der kaffe (the) og hjemmebagt kage.

Dagen slutter kl. 15.30 eller, når det passer med enden af en pind.

Butikken er åben hele dagen 😉

Med venlig hilsen

Mette og Preben