Linea hør Karen Noe garn

Fra 130.00 kr.

Beskrivelse

Beskrivelse

Karen Noes unikke hørgarn er tvundet af tre hørtråde, samt én bomuldstråd der medvirker til at holde pasformen i det strikkede arbejde. Disse 4 tråde er alle farvet i hver sin nuance, hvilket giver et enestående, meleret farvespil.

Nogle skal vænne sig lidt til at strikke med Linea, da garnet kan virke en smule stift mens det strikkes. Strik og håndvask blødgør garnet, og resultatet er et blødt og let blankt tekstil der falder flot. Hør er især behageligt om sommeren, da det virker køligt og ikke klæber til kroppen. Hør har været kendt i årtusinder og er beundret for sin skønhed og styrke. Fund fra Egypten viser, at hør i oldtiden var symbol på lys og renhed, og hør-tekstiler var forbeholdt borgere af høj rang. Modsat de fleste andre hørgarner er Karen Noe Linea Hør vådspundet, hvilket giver stærke og glatte tråde. Dette betyder også, at garnet ikke ‘drysser’, som nogle hørgarner gør.

Kvalitet: 3 tråde Hør og 1 tråd Bomuld

Gram pr. stk: 100 g

Løbelængde: 260 m pr. 100 g

Strikkefasthed i glatstrik: Individuel 22-24 masker på 10 cm

Vask: Maskinvask i uldvaskemiddel op til 60 grader. Bør tørres liggende.