Strik i teltet 7. juni 2025

249.00 kr. inkl. moms

Kom og deltag i Strik i teltet, som for 4. gang danner rammen om en dag fuld af strik, snak og håndarbejdspassion.

Beskrivelse

Kære Strik i teltet deltager

Så Strikker vi i teltet igen for 4. gang, Lørdag d. 7. juni 2025 hos Mette Albæk Design, Tårsvej 40, Lendum, 9870 Sindal.

Vi sætter teltet op i gårdhaven. Tag strikketøjet med. Man må også gerne tørstrikke og drikke kaffe 😉.

Det bliver en dag, hvor vi deler noget af al den strikkeviden vi hver især har, med hinanden.
Har du et strikkeprojekt, som du kunne have lyst til fortælle vi andre om, så tag det endelig med. Det er altid spændende at blive inspireret.

Dagens program

Kl. 10.00 Introduktion til dagen og lidt opvarmning af stemmen.
Herefter vil vi fluks gå i gang med at strikke.
Jeg underviser i tips, tricks og teknik.

Kl. 12.00 spiser vi vores medbragte frokost (der er køleskab til rådighed).
Der kan købes øl og sodavand på stedet. Vi sørger for at der er kaffe, the og postevand hele dagen.

Efter frokost fortsætter vi med at strikke og lære flere tricks og teknikker.

Kl. 14.30 er der kaffe og hjemmebagt kage.
Dagen slutter kl. 15.30 eller når det passer med enden af en pind.

Butikken er åben hele dagen 😉 Jeg finder nogle gode tilbud til jer.